Login

31. maj 2010 kl.: 16:00 – 18:00 i Kalundborgegnens erhvervsråd

 

Mød Jacob Jensen og få dine forslag med i drøftelserne om finansloven 2011.

Finanskrisen - det lysner, men skal der mere til?

Afbureaukratisering - kom med en regel, som folketinget skal se om kan fjernes / ændres.

Finansloven 2011 - hvilke initiativer kunne gavne erhvervsudviklingen?

Hvad skal Kalundborg området leve af i fremtiden - og kræver det lovgivning?

Kom med forslag ud fra ovenstående eller andre forslag der kan hjælpe i vor nuværende situation.

---------

”Hagemann. Center for Udvikling” har stor fokus på Vestsjællands udvikling. Området har en stor mængde af arbejdspladser, som har medarbejdere, der både kan opfinde og producere, men som i høj grad er autodidakte.

Det er et stort ønske at få medarbejderne opkvalificeret med relevante kurser og uddannelser. Borgerne vil godt og erhvervslivet ligeså, men der mangler uddannelsessteder lokalt. F. eks. vil det være genialt at anvende gymnasier og andre lignende institutioner som indgangsvinkel på at skabe interesse blandt de unge til videre uddannelse. En del af Københavns eller Århus’ universitet burde placeres i Kalundborg, hvor der er så mange og store virksomheder med udviklingspotentialer, for at få de unge til at blive lokalt og øge samt udvikle videnpotentialet.

Også medarbejdere på arbejdspladserne har brug for opkvalificering. Det simple spørgsmål: har du været på opkvalificerende kursus for nylig? Nej, siger de fleste. De har eventuelt været på personlig udvikling. Det er fint for det enkelte menneske, og det giver mere bevidsthed om at arbejdsfunktionen har behov for opkvalificering og at der er kommet mere teknologi. Det vil ”Hagemann. Center for Udvikling” gerne bidrage med og søge om de midler på 5 mia. kr., der er afsat på finanslovsforslaget.

Kalundborg området skal have fokus på sin konkurrenceevne med resten af landet, og derfor skal der hurtigt indsættes aktiviteter, der fremmer det aktive erhvervsliv, som Kalundborg rummer. Virksomhederne skal have hjælp til at få øjnene op for mere samarbejde og være i dialog.

De offentlige instanser bør inddrages, så de normalt vandtætte skodder elimineres. F. eks. kan man forestille sig, at plejen af ældre kan drage nytte af det private erhvervsliv i udvikling af teknologiske hjælpemidler, sådan at Kalundborgs erhvervsliv kan søge om patenter på hjælpemidler i plejen, så resten af landet kan få gavn af dem og Kalundborg kan fremstå som en progressiv kommune.

Den umiddelbare konsekvens kan blive at rokere medarbejdere og få meget større konkurrenceevne overfor konkurrenter herhjemme og i udlandet. Det kunne være fantastisk at løfte området fra mest produktion til udvikling af opfindelser med innovative medarbejdere, som gør det nemmere for de ældre, plejepersonalet og fremmer Danmarks bevidsthed om, hvor visionerne udvikles, nemlig Kalundborg.

Kalundborg har en gammel tradition forbundet med udvikling. Det vil området og det skal være budskabet; tilfør opkvalificering på arbejdspladserne og få sat mere fokus på samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv, så resultatet bliver innovation i Kalundborg og Vestsjælland.

Et ønske til finanslovens emner er: samarbejde på tværs af det offentlige og det private erhvervsliv. Fokus på opkvalificering, lærepladser og motivation af de unge årgange til spændende uddannelser, der placeres lokalt.

Afbureaukratiseringen kunne være, at ændre at virksomhederne skal sende deres medarbejdere væk fra deres arbejdsplads for at gå på kursus, til at medarbejderne kunne få underviserer ud på arbejdspladserne og blive opkvalificeret i deres praktisk arbejdsfunktioner. Reaktionerne på opkvalificerende kursusudbytte er som oftest, at den enkelte har fået 20 % med sig, som kan anvendes i dagligdagen, resten har været oplysende, men ikke brugbart for den enkelte medarbejder. Samtidig er det svært for en medarbejder at formidle sin nyindlærte viden fra et kursus på sin arbejdsplads, fordi konteksten er anderledes.

Uddannelsesinstitutionerne kunne udvikles til at have et flyvende korps af undervisere som tog rundt på arbejdspladserne og fulgte og underviste i praksis overfor de enkelte medarbejdere. Der vil fortsat være behov for uddannelsesinstitutionerne til nye indlæringer af uddannelse, men det er nyttigt at bidrage med begge modeller.



Venlig hilsen

Direktør, cand. teol. Beth Marie Hagemann

Hvad trænger en ledig til, når tiden går og afslagene vælter ind?

 

Læserbrev af Beth Marie Hagemann.

 

I pressen fremgår det, at 3 ud af 4 ledige er utilfredse med deres aktivering. Jeg forstår godt, at de er utilfredse. Jobkonsulenterne har ikke tid, for de skal lave administration og finde virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob. De ledige har mødepligt ellers får den anden aktør ikke honorar og den ledige ikke ret til dagpenge. Det i sig selv, kan tage livet af selv det bedste tiltag. De ledige bliver sat i mindst 4 uger, 25 timer om ugen, foran en pc og så kan de kigge efter job og skrive ansøgninger. De nye regler siger at en ledig ud af et årsværk, skal aktiveres 40 % af tiden – der findes bare ikke aktivering med ordentligt indhold, som bringer en ledig hurtigere i job.

Der skal ikke meget raketvidenskab til for at gennemskue at de ledige kender alle jobbanker og alle spilleprogrammer på nettet efter 3 dage og så er det sagt pænt, at de synes, det er formålsløst.En ledig i dagens Danmark er faktisk oplyst og i stand til at hjælpe andre, især med internettet. En ledig i dag kan også nemt gennemskue, at hvis ikke man møder, så mister man dagpengeretten. Fint, men hvad med kvalificeret hjælp til jobsøgningen? Hvor bliver den af? Karriererådgiveren eller jobkonsulenten der skal hjælpe – sker det? Nej, fordi de har enten selv kun en baggrund som nyuddannet akademiker eller ledig, ingen erfaring med ansættelser eller kendskab til arbejdsmarkedskravene.

Et kvalitetsbud på at hjælpe en ledig skal hermed lyde: afsæt tid til en lang samtale, hvor den ledige får fortalt om sin jobsøgning og sine ønsker. Find to – tre arbejdspladser som den ledige synes er interessante. Få lavet en god målrettet ansøgning med fokus på, hvad den ledige kan og husk praktik og løntilskud. Og et CV eller Datablad, hvor alt det andet fortælles. Lad karriererådgiverne kontakte arbejdspladsen for at afdække mulighederne, uden at nævne navnet på den ledige. Tal sammen om det lyder potentielt. Hvis okay, så send en målrettet ansøgning og CV, og træn den ledige i at følge op på ansøgningen med telefonsamtale. Hav 3-5 arbejdspladser i spil og efter 3 måneder har den ledige job. Men det er afgørende for succesen, at der er en karriererådgiver ved siden af, som støtte og sparring.

Hvordan behandler man de ledige?

 

Læserbrev af Beth Marie Hagemann i Sjællandske d. 27 april 2010.

 

Jeg arbejder som karrierevejleder af nyledige og akademikere og møder hele tiden ledige som intet kender til deres muligheder, før de møder mig efter mindst 4 måneders ledighed. De lediges indtryk er, at det handler om, at de er ledige i længere tid, så jobcentrene kan få refusion, derfor sættes de ledige i aktivering som f. eks. jobsøgningsforløb, der intet rummer, der kan bringe dem videre. De sidder foran en pc og kan slå stillingsopslag op på internettet og søge, men de får ingen rådgivning eller kneb til at målrette deres ansøgning.

Og de ledige får f. eks. heller ikke det råd, at de kan prøve sig selv af i en virksomhedspraktik hos en arbejdsplads, uanset om den er offentlig eller privat, helt gratis for arbejdspladsen, fra første dag i deres ledighedsperiode. Succesen efter virksomhedspraktik fortæller, at efter 3 praktikker, så er den ledige i job igen. De ledige er heller ikke tilstrækkeligt oplyst om deres ret til 6 ugers selvvalgt kursus, som skal være i deres første ledighedsperiode og ikke behøver at følge efter hinanden i de 6 uger og det behøver heller ikke at være specielt jobmålrettet eller opkvalificerende på den eksisterende uddannelse eller erfaring.

Selvvalgt er netop ordet, som gør det muligt at prøve noget helt andet. Rendegraveføren kan f. eks. gå på pilefletkursus, kontorassistenten kan gå  på buschaufførkursus og på den måde kan en ledig få  et godt nyt udgangspunkt for en karriere og efter kurset kan tilbyde en arbejdsplads sin arbejdskraft i den nævnte virksomhedspraktik. Som reglerne er nu kan den ledige så fortsætte i et offentligt job med løntilskud, i øvrigt også fra første dag i ledighedsperioden, og hvis det er et privat firma, så kan der gives tilskud til lønnen efter 6 måneders ledighed. Der er så mange ledige som kunne få en ny spændende karriere ved at kende disse muligheder og få hjælp til at komme videre i stedet for kun at blive oplyst om pligterne som ledig.

"Sjællandske forelagde ovenstående for jobcenterchef Hans Erik Lund Rasmussen, og modtog følgende kommentar:

- Jeg synes, Beth Marie Hagemann skal være forsigtig med at udtale sig på vegne af samtlige ledige. På Jobcenter Slagelse møder vi i sagens natur rigtig mange ledige - og det billede som Hagemann her tegner, kan jeg i hvert fald ikke genkende".

Politikernes høje lønninger?

 

Debatindlæg i Sjællandske af Beth Marie Hagemann d. 25. maj 2010.

 

Hvad kan politikerne være bekendt?

Regeringens oplæg til besparelser er at tage fra de fattigste igennem flere år. Pensionister og folk på kontanthjælp skal give afkald på penge hver måned. Hvem har skabt vores velfærdssamfund? Det har de ældre, dem på pension. Hvorfor skal de straffes? Fordi de ikke råber højt nok? Fordi de er blevet gamle og venter på døden? Kan vi være det bekendt? Folk på kontanthjælp bliver mere og mere syge, viser undersøgelser, de skal også undvære penge, som er ganske få i deres kontekst, hvordan kan vi være det bekendt?

Toppolitikere og andre i samfundets statslige hierarki får svimlende summer i løn. Jeg kunne godt tænke mig større offentligt indblik i de lønninger. Hvad er grunden til, at nogle skal have så høj en løn og andre som henholdsvis har skabt vores velfærdssamfund eller har været uheldige i deres kontekst, skal bøde for samfundets krise?

Vi har et tabubelagt område i Danmark. Vi levet i et demokrati, som gør, at vi iblandt os vælger nogle til at tage ansvaret og gøre det godt for os: politikere. Disse politikere skal selvfølge have noget for, at de kan tænke og vi skal glæde os over, at de passer godt på ”de arme”, som har brug for det. Er det ikke det, der er meningen med politikere?

Vi er med i EU og vi underlægges en finanskrise, men hvor er vi så henne? Der har vi tabuet: politikerne glemmer, at de er ”de stakkels vogtere” og høster selv pengene og lader de fattige betale, er det ikke sådan? Politikerne bestemmer og derfor fortæller de ikke, hvor meget i løn, de giver sig selv. De påberåber sig det store ansvar, de har og derfor skal de have en høj løn. Men hvad så med at se på, hvem der har ladet pengene fosse ud af statskassen og taget de forkerte beslutninger: politikerne og stadig har de deres høje løn, og når de skal have vendt strømmen og have pengene tilbage i statskassen, så tager de ikke fra deres egen høje løn, men fra dem som i forvejen skal passes godt på, nemlig pensionisterne og dem på overførselsindkomster.

 

Cand. theol. Beth Marie Hagemann. Direktør i Hagemann. Center for Udvikling.

Nykøbing Landevej 58, 4200 Slagelse