Login

Seneste ordrer pr. 10-01-2011:

 

Dansk Revision Kalundborg

DBI Plastics, Stenlille

Lundbeck, Lumsås

Provokation af indsatsen i beskæftigelsesindsatsen.

 

Læserbrev til Børsen. Afsendt lørdag d. 9. oktober 2010
Af Beth Marie Hagemann


Vi læser om aktiveringer af ledige, som gør grin med deres identitet. Mennesker mister deres job og skal hjælpes, tvinges, vejledes i andre job. Andre aktører byder på beskæftigelsesministeriets udbud og vinder, fordi de er i stand til at opholde de ledige på ubrugelige jobsøgningskurser og til en billig pris. Arbejdsløse har en pris og de skal aktiveres 40 % af deres ledighed, så jobcentret kan få dækket deres udgifter af staten. Det kan være derfor, man er ligeglad med, hvad de ledige bliver præsenteret for i deres ledighed?!

De ledige klager over andre aktørers tilbud, fordi de bliver sat på jobsøgningsforløb uden indhold, med en pc med internatadgang, så de selv kan sidde og finde stillingsopslag. Præcis, som de ville gøre derhjemme. De ser i stillingsopslagene, at de skal være i stand til at deltage i projektløsning, kundeservice, regnskabsforståelse osv. Derfor hjælper jobsøgningsforløb kun med pc ikke en brik.

Især akademikerne bliver ikke vejledt eller får hjælp til deres jobsøgning. En højtuddannet anses for så klog, at hverken anden aktør eller jobcentret behøver at gøre noget for at hjælpe med jobsøgning. Men en højtuddannet har ikke mere forstand på jobsøgning end alle andre ledige.
En nyuddannet akademiker mangler netværk i erhvervslivet. Derfor skal der laves aftaler med firmaer om at give en akademiker en chance i enten praktik eller løntilskud. Det vil måske vise sig, at akademikeren vrages, fordi han mangler projektforståelse, kendskab til firmaregnskaber,
kundeservice eller receptionsfunktioner. Ledige akademikere kan også være forhenværende ledere, som har specialiseret sig i ledelse, men pludselig mister jobbet pga. globaliseringen, krisen eller firmaopkøb – han kan sandsynligvis slet ikke finde ud af de lavpraktiske funktioner som f. eks. power point, referatskrivning eller projektforståelse.

Hvem kan genere bundlinje og vækst i samfundet? Det kan de højtuddannede. Men hvad hjælper det, hvis de ledige ikke får den opkvalificering, som efterspørges? Hvad hjælper det når jobcentre og andre aktører afholder sig for at give akademikerne disse ganske lette erhvervskurser?
Danmark kommer ikke op over rampen, når vi ikke vil investere i de højtuddannede.

Et forløb for en akademiker skal rumme kontakt med erhvervslivet og kurser i firmaregnskab, it, kundeservice, receptionsfunktioner og  motivation til at sælge sig selv, som den super akademiker, man er. Akademikere er skolet til at samarbejde via deres uddannelser, det skal også foregå på jobsøgningskurset. Professionelle karrierevejledere og erhvervskonsulenter skal bistå akademikerne i deres jobsøgning. Med en målrettet indsats kan vi bringe ledigheden blandt Danmarks ledige akademikere ned og vi kan skabe job, som kan give Danmarks virksomheder
bundlinje. Vi skal ikke fastholde ledige i ledighed for at få refusion, men vi skal turde sætte gang i jobsøgningsforløb med indhold, der giver job.

Udvikling af Udkants Danmark

 

Læserbrev til Sjællandske Tidende. Bragt i Sjællandske Tidende mandag 16. aug. 2010
Af Beth Marie Hagemann

 

Udkants Danmark, skal vi holde niveauet eller tænke udvikling? Udkanten af Danmark eller er vi omkredsen af København. Supporten til København med dygtige tilflyttere, som er parat til at tage specialiserede uddannelser?. Ja, det gør Udkants Danmark for de store innovative byer i Danmark.

De kløgtige unge med bevidsthed om at få en uddannelse, flytter til og får den i Danmarks store byer og bliver der – desværre - for at udvikle sig selv endnu mere og endda komme ud over landegrænserne.

Men hvad med de unge, som nu starter i 8. og 9. klasse? Bliver de motiveret nok til at tænke uddannelse og erhvervspotentialer? Interessant spørgsmål, for der er studievejledere, men er de kompetente nok til at vejlede om jobmulighederne i fremtiden? Man kan frygte, at den eksplosion af uddannelser som udviklingen har gjort, ikke er kendt nok af en studievejleder, som har siddet på en folkeskole i måske mange, mange år, så dermed risikere de unge at gå glip af vejledning, som kunne inspirere dem til uddannelse og et fremtidsspor går tabt.

Derfor foreslår vi, at der laves et samarbejde mellem erhvervslivet og folkeskolens studievejledere for at inspirere de unge til uddannelse og helst at blive i Udkants Danmark for at fremme væksten – eller  komme tilbage efter endt uddannelse og være med til at vende en kedelig etiket som ”den rådne banan” til Vækst Danmark.

Vælg uddannelse som giver vækst og udvikling i HELE Danmark. Søg råd og vejledning hos dem, der kan vejlede om al det nyeste.

Læserbrev 20-09-2010

 

Indsendt af Beth Marie Hagemann. Nykøbing Landevej 58, 4200 Slagelse.
Cand. teol. direktør i Hagemann. Center for Udvikling.

Er der mulighed for en sammenhæng mellem erhvervsvækst og kultur?

I disse tider med store besparelser i det offentlige rum og med et erhvervsliv, som passer på sine egne kerneydelser, kan man fristes til at spørge om der kunne drages nytte af alle de kreative mennesker som er i vores lokale kulturinstitutioner? Kan disse kreative folk opløfte vores erhvervsliv til vækst og kan de få de tabte årgange i gang med uddannelse? Igen og igen får vi statistikker smidt i hovedet i avisen på, at Kalundborg, Odsherred og Holbæk er sidst i køen af innovative steder i Danmark.

Efter en formidabel erhvervssalon i Holbæk Erhvervsråd på Holbæk Teater, opstod der en gruppe af lokale kræfter, som gerne vil prøve at løfte den ide op og ud i området. Kan vi skabe et forum med udvikling af erhvervslivet via kulturen? Holbæk kommune vil godt være med, dog uden økonomi, men er positive. DGI-området kunne bruges til et ”Hjallerup-marked”.

Hvordan skal vi så gøre? Vi kunne sende en indbydelse ud til alle erhverv om at møde op og få en dialog om, hvor man er med sin virksomhed. Ligger der skuffeopfindelser eller andre uafklarede ting, som kunne give vækst, hvis man fik hjælp. Kunne arbejdspladserne få bundlinje ved at få tilbud om opkvalificering?. Kunne medarbejderne tilbydes uddannelse som f. eks. lærlinge, voksenlærlinge, sprogkundskaber, it-redskaber. Jeg kan forestille mig mange virksomheder, der har mennesker ansat, som ikke har fået spørgsmålet: har du nogen gode ideer til at vores virksomhed kan udvikle sig eller har du lyst til at få noget teoretisk ballast?

Et ”Hjallerup-marked” kunne være der hvor virksomheder, lokal befolkning, uddannelsesinstitutioner og kultur mødtes. Kulturens input kan være at flytte erhvervsnormerne ud fra de faste rammer. Man kunne forestille sig at lave nogle workshops, dirigeret af en kulturpersonlighed som kunne vende ”de sagte ord” på hovedet. Spørge ind til hvorfor gør I, som I gør? Bidrage med anderledes løsninger på processer, kunde-segmenter, uddannelse af medarbejdere og samarbejde mellem brancher. Spille små skuespil som inspiration, lave coach-sessioner, teambuilding og pep-foredrag.

Uddannelsesinstitutionerne kunne være med og tale med erhvervslivet med det samme. Kommunen kunne også være med og f. eks. hjælpe med hvor kan man lægge en virksomhed, der vil bo i området osv., jobcentret kunne bidrage med råd og vejledning for at finde lokal arbejdskraft
og en positiv ånd kunne opstå i vores Udkants Danmark.

Bilag til annonce i Venstrebladet:

 

"HR konsulent, cand. teol. Beth Marie Hagemann stopper i Job Vision A/S 29-7-2010 og bliver direktør i Hagemann. Center for Udvikling 1. aug. 2010. Hun er karriererådgiver igennem mere end 7 år og har været centerchef – personalechef på Sjælland. Det nye job handler om arbejdsområderne: udvikling af arbejdspladser, fokus på hjælp i Udkants Danmark, vikarbureau m. specialister, hjælp med at finde videnpiloter, professionelt erhvervsnetværk, foredrag og ansøgninger om statslige og kommunale udbud som Anden Aktør."